|
Volterra
Er beliggende i Toscanast uberørte grønne hjerte og meget tæt på havet. På en 550 meter høj bakketop knejser den antikke nye by Volterra. Den er 3000 år gammel, det kan ses og det kan ikke ses.
| » Håndværk |
Man kan ikke snakke om Volterra uden at nævne alabast, en værdifuld sten, tykisk fra dette område, der er brugt til dekoration i museer, privathjem og offentlige monumenter i de sidste mange hundrede år.
Tæt på museet Guarnacci er der en håndværkerforretning Alab’arte, hvor der er muligt ikke kun at købe og bestille enestående og værdifuldt indbo, men uden betaling , at kunne overvære udførelsen og bearbejdningen af diverse kunstværk.
|
| » Køkkenet i Volterra |
Volterra-egnes jordes og skoves rigdom og frugtbarhed, nærheden til havet og de kulturelle traditioner samarbejder i køkkenet.
Vildt, fisk, vildvin, svinekød, oksekød, tartufi af fineste kvalitet og en stor variation af svampe er ingredienserne i en triumf af originale smage..
Vi starter med en aperitif, i Vena di Vino eller i Osteria dei poeti, to historiske bar og vinbar i byens centrum. Man kan vælge mellem 400 lokale etiketter hvortil der serveres smagsprøver på salamier, friske og lagrede pecorini-oste.
L’Osteria dei poeti åbner tidligt om morgenen og lukker sent om aftenen. Den er velegnet til et hurtigt måltid, et smagsfuldt morgenmåltid eller til en hyggelig natmad.
Blandt de typiske forretter bør man smage zuppa volterrana, med grønsager og pasta alla Norma (med auberginer, små tomater og saltet ricotta). La schiacciata con l’uva, med mel, røde vindruer, sukker og olie, eller pappardelle (frisk æggepasta) med vildsvine- eller haresovs.
Blandt hovedretterna skal man ikke glemme pighvar med kartofler eller ovnbagt indpakket bars (fisk).
Til dessert, panforte etrusco, cantuccini og ossi di morto.
Nu mangler der kun et mellemmåltid. Mellem håndværkerforretningen og museumsbesøget kan man gøre hold ved Dolceria del Corso. Trekking i byen kan have sin egen søde smag.
|
Det er en magisk by med en scenografisk byplanlægning. Volterra er det ideelle sted for en afslappende ferie med stilhed, god og sund mad, med museumsbesøg og lange gåture under åben himmel. Til sportfolk er der traveture i de omkringliggende skove, til fods og på mountain bike i de nærliggende dale Val d’Elsa, Val di Cecina og Val d’Era. En travetur man tilrådes er den går til Balze, to kilometer fra San Francesco Porten, fra det 13. århundred, hvor terrænets progressive erosion ikke har beskadiget kirkerne San Giusto og Clemente i barok stil.
Byen er verdenskendt pga. dens rige arkæologiske fund, specielt fra etruskernes tid, dengang byen hed Velathri.
På Piazza dei Priori, middelalderbyens gamle centrum, der den dag i dag stadig er en af Italiens smukkeste pladser, troner Museet Guarnacci. Tempel for de etrustiske fund og grundlagt i år 1761. Det er et af Europas første offentlige museer, takke været arkæologen Mario Guarnaccis gavmildhed og visionære kulturelle politik. Han forærede byen og verden alle fundene, staturerne, smykkerne i elfenben, alabast, bronze og i ler, som han fandt og katalogiserede. De to største attraktioner i dette museums utrolige artistiske skattekiste er: L’ombra della sera og l’Urna degli sposi.
Den første er en halv meter høj bronzestatue, der forestiller en utrolig tynd mand. Det man først bemærker her er, udover stiliseringen og den forunderlige fremstilling, dens symbolske modernitet. D’Annunzio hentede inspiration fra denne statue til sine poesier. Man kan tilføje at denne materieske skygge stadig, efter 2300 år, stadig oplyser byen. Til ære for D’Annunzio fik Rodolfo di Gianmarco, anset ved avisen La Repubblica, en jounalistisk præmie i år 2007. Tidligere fik Gabiele Lavia en teaterpræmie til ære for D’Annunzio.
Urna degli Sposi er cineraria, en ikke ubetydelig detalje, da det var Volterra-etruskerne som introducerede ligbrænding. Hvorfor vides ikke: Problemer med hygiejne, konsekvensen af ikke at ville efterlade spor. De nægtede jo at overlevere deres skrifter selvom de var eksperter i at dechifrere dem (man kan også tænke på spåmændene, som læste fremtiden i fuglenes indvolde). Dette kunstværk forbløffer med dets oprigtighed og søde realisme. Det forestiller to ægteviede, som stod levende stod, smilende og uden nogen form for forskønnelse af deres normale ansigtstræk.
I centrum af Volterra, slynger den maleriske via Matteotti, fyldt med restauranter og håndværkerforretninger, lnags med tårnhuse fra det 12. århundred og det strenge elegante Palazzo Maffei fra renæsancetiden.
|
